Møns klint tur 1.
Ålebæk - Klintholm havn

Distance:                                                   22 Km

Planlægningsfasen i en havkajaktur kan vise sig at være lang og besværlig, især fordi det oftest bliver vejret der sejre. I dag har vi planlagt en tur til Møns Klint. Vejrudsigten er blevet studeret i de seneste dage, så vi er klar over hvad vi kan forvente os. omkring 8 m/s fra nord og nord vest. Klokken er kun 6 da vækkeuret på sædvanlig vis gør opmærksom på at tiden for morgenstunden er så fremskreden, at det er tid at stå op, og gøre sig klar til dagens havkajaktur. Bjørn og jeg har aftalt at lave et "flyvende" møde på vejen ned til Møn. Kl. 07.00 sidder jeg i den færdigt pakkede bil, på vej til endnu et eventyr på vandet i min havkajak, Det blæser som lovet, men solen har fundet vej igennem skylaget, så det er en dejlig morgen. Bjørn har fundet et lille sted på nordkysten af Møn, hvor vi angiveligt kan søsætte fartøjerne. Ganske rigtigt, kan man med forsigtighed liste sig helt ned til stranden med bilerne, for at læsse af, og pakke kajakkerne til dagens tur. Vi inspicerer havet, der umiddelbart ser ud til at give lidt "modstand", i form at en noget kraftig brænding, idet vinden lige nu står direkte ind på stranden. Da vi er fælles om den opfattelse, at det er sjovest, at sejle "fremad", har vi besluttet os for at den ene bil skal placeres ved endepunktet Klintholm havn. Som tænkt så gjort - Og vi er nu på vej tilbage til stranden, hvor vores grej er klart. I mellemtiden er vinden taget lidt til, eller også har den bare fået et bedre tag i vandet, for brændingen er vokset siden vi var her sidst. Da jeg stadig har lidt problemer med at få placeret mig hurtigt i kajakken beslutter vi at jeg skal ud først, og at Bjørn vil hjælpe med at holde kajakken op imod søen. Således entrere jeg kajakken, og får mig placeret og sat spraycoveret på plads, da en større bølge griber fat i kajakken, og jeg befinder mig udenfor kajakken - ØV - Vi får da ved fælles hjælp tømt kajakken for vand, og begynder forfra - Denne gang går det bedre, og jeg padler hurtigt ud igennem brændingen, men....nej, atter befinder jeg mig i den modsatte position af hvad jeg havde tænkt mig, og må atter forlade fartøjet. En hurtig tømning og alle gode gange tre... Denne gang får jeg mig padlet ud igennem brændingen, ud, hvor ikke alle bølgerne brækker, og gør verden ustabil.

Snart er vi nede i en bølgedal......

Man skal bare ikke give op! Nu har begrebet at gå ud igennem brændingen fået en helt ny betydning - Kajakken skar sig ganske simpelt igennem - Ikke ovenpå - de brækkende søer - Det var en fantastisk oplevelse. Vi begynder nu at ro langs Møns nordkyst. Først er landskabet som vi kender det fra så mange kyster - Lidt bakket, men med en relativ flad overflade - Kysten begynder imidlertid hurtigt at rejse sig i noget stejlere bakker og skred - Og hurtigt begynder man at ane kridtlagene.

Så er vi på toppen.....

Bølgerne er endnu høje - 1 til 1½ meter vil jeg antage - Nogle brækker henover kajakken, og støttetagene viser sig meget nyttige - Jeg tror at Bjørn holder godt øje med mig, for jeg hører ham give gode råd undervejs, når en af bølgerne har fået lidt for godt fat. Vinden kommer fra nord, så vi befinder os i sidevind. Efter en lille times sejlads passerer vi Hellehavn Nakke fyr.

Med tungen lige i munden.....

Da passagen samtidigt repræsenterer et drej til styrbord - mod syd - Og vinden stadig er i nord, får vi nu vind og sø ind bagfra. Faktisk måler vi, at vi uden større arbejde driver af sted med 4 - 5 km/t. (Jeg har endnu ikke helt forstået, hvorfor havkajaksejlads måles i meter / km/t og ikke sømil / knob, men sådan er det vel bare.) Herfra starter et fantastisk skue - Jeg har før sejlet forbi klinten i sejlbåd, men selvsagt på behørig afstand. Nu kan vi med kajakkerne komme helt tæt på stranden - Helt ind under klinten - Eller vi kan bevæge os langt fra og få overblikket. Det gør absolut ikke oplevelsen ringere - tværtimod. Vi nærmer os det seneste store skred. Møns Klint har det jo desværre med at degenererer. Således har klinten igennem tiderne forandret sig, men desværre også krævet menneskeliv. Et naturområde som det vi befinder os i her er et meget flot skue, men udgør altså også en fare, som man som besøgende bør tage alvorligt. Derfor bør man naturligvis følge de anvisninger, som findes på skilte og afspærringer etc. Det er nu helt behageligt, at kunne nøjes med at styre, og støtte nedad bølgerne. Bjørn prøver flere gange at surfe på bølgerne. Han opnår en forrygende fart nedad bølgerne - Over 22 km/t! Det ser jo ret let ud - Så jeg beslutter mig for også at prøve. Det gælder om at vente på den rigtige bølge, og så ro kajakken op i fart, for så at holde sig på bølgen - 

Det er sjovt, men kræver noget øvelse, og dagen i dag er helt klart skabt til dette. Vi har nået skredet, og går i land på læsiden af skredet. Stranden er fyldt med flintesten, der er blevet runde af at blive slæbt frem og tilbage af søen. Vandes er mælkehvidt af kalk. Som dykker ville man nok kalde det for dårlig sigt, men her i solskinnet er det bare flot at se på.

Skredet set fra vandet.....

Der er mange mennesker på skredet i dag, de er bevæbnede med hamre og går løs på kalk stykkerne i håbet om at finde nogle af de skatte som er gemt i kalken. Det er jo hele kridttidens historie, som gemmer sig i kalken. På Møn har man oprettet et nyt besøgscenter, hvor man kan se udstillinger af de ting, som man siden selv kan banke frem. Centeret skulle efter sigende være et spændende udflugtsmål. Et sikkert hit på en regnvejrs dag måske? Vi bruger tiden på at slappe af i solen, og jeg tager nogle billeder af Bjørn, der surfer på bølgerne etc. 

Vi søsætter atter fartøjerne, og lader os føre med vind og strøm ned langs klinten, der i dagens anledning er belyst af højt klart solskin, der får de hvide flader til at lyse endnu mere.

På vejen opdager Bjørn nogle rovfugle i luften - De svæver udover Østersøen, for hurtigt at vendt tilbage til klinten - Fantastiske flyvere - Der er meget termik langs klinten, og den - Formodentlige - Stærke og turbulente luft strøm ville nemt kunne bringe dem i faretruende situationer op langs klinten. Vi opdager at der ligesom ankommer flere og flere fra søsiden. Det må være fugle på træk, som trænger til et hvil.

Det er efterhånden blevet frokosttid, så vi går atter i land lige nord for Møn fyr. På stranden finder vi et godt sted at lægge kajakkerne og os selv - Vi har medbragt en engangsgrill, pølser og brød - Så vi holder et rigtigt festmåltid, mens vi betragter de forbipasserende. Flere standser for at få en snak om at sejle kajak, eller om fiskeriet. En rigtig hyggestund her i solen. Vi har placeret os, så vinden ikke generer, så temperaturen stiger til noget der kunne minde om sommer!

Bjørn får nu den ide, at jeg skal sejle op langs klinten igen, og han vil så løbe op i klinten for at tage et par billeder. Som sagt så gjort.

Bjørn har vist rekorden i at løbe op gennem klinten og tilbage igen... For da jeg kommer tilbage fra turen, varer det ikke mange øjeblikke før han atter er på stranden, og gør klar til vores sidste del af turen til Klintholm Havn.

Da vi runder Møns fyr kommer vi ind og får vinden mere imod os - Nu skal der trækkes til. Det er slut med driver livet. Vi ror langs en rigtig flot kyststrækning. Hvilket er fantastisk, når man tænker på at der på Møn, hvert år kommer et anseeligt antal turister - Men det ser ud til at turisterne har respekt for den sarte natur, og medvirker til at passe på den. Da vi får Klintholm Havn i sigte tager Bjørn en spurt, de sidste 1,5 km - Jeg tager det lidt mere behersket. I havne indløbet oplever jeg for første gang i kajakken, hvad refleksbølger er for en størrelse - Bølgerne der slår ind imod molen, reflekteres og løber tilbage - Derved opstår der et morads af bølgetoppe, og det mærkes som man sejler på kugler. Noget ustabilt, men alligevel er det ligesom at de også støtter...

Vi ankommer til Klintholm Havn, og går i land på slæbestedet - Vær her opmærksom på at slæbestedets beton er meget glat, hvor dybden er over ½ meter. Vi får hurtigt pakket kajakkerne på bilen, og kører tilbage til udgangspunktet for at samle den anden bil op.

Det var en helt fantastisk tur - Tænk at man kan opleve så meget natur lige her i Danmark. Vejret var på engang smukt og barskt - Det var en oplevelse at sejle i bølgerne, og man får helt sikkert trænet balance og stabilitet. Når man skal ud igennem brændingen er det rart at have en erfaren med, som support - Jeg skal i hvert fald have trænet ombordstigning en hel del, før jeg kan klare mig selv i den brænding, som vi oplevede på denne tur.

Endnu engang kan jeg takke Bjørn for en god og veltilrettelagt tur. Jeg tror absolut at vi gør det igen - Næste gang vil vi hele vejen rundt om Møn.