Blakke Mølle
Dykning  Foto album  Kajaksejlads Vejrudsigt Mine Links privat  Gæstebog Forside

 

 

Lammefjorden-Kongsøre 

Søndag d. 18.November 2007

Distance:                                           18,2 Km

Kort over turen

En SMS fra Bjørn! Skal vi ikke lige tage en tur på fjorden? Det er Søndag formiddag og det ser lidt tåget ud, men solen kæmper en brav kamp med disen, så hvorfor ikke? Vi aftaler at mødes ved Lammefjorden, hvor Bjørn har et helt fantastisk sted - Med Lammefjorden i baghaven - Klokken er 13.00 og solen har brændt den sidste dis væk - Vi har klargjort grejet og sætter og i kajakkerne. Bjørn er vist særligt spændt - Han har fået den nye kajak, som han har ventet på - LÆNGE..... Og for at føje spot til skade fik han den leveret fredag, som han skulle på kursus i 14 dage i Holland - Men nu er vi der på vandet, og Bjørn i den helt splinternye model.

Bjørn i sin ny erhvelse... Flot ikke?

Vi ror stille og roligt ud på Lammefjordens rolige vand - Der er ikke megen vind, men solen skinner, og edderfuglene flyver i flok. Af og til høres også svaner på træk - Når man ikke ror, men ligger stille er der bare helt stille. Det er helt fantastisk, at sidde her 10 cm over vandet og bare nyde naturen - Indimellem høres et knald fra jægernes bøsser, og de edderfugle der undslipper flyver en runde for igen at lande stille og roligt på vandet - Måske en kammerat mindre, men det er jo naturens gang.

Vi ror over imod kongsøre skoven. Her ses at andre også har fundet vej udenfor i det fine vejr. Inde på stranden går folk tur - Børnene slår smut med sten i vandet.

Kongsøre skoven i efterårets farver.

Vi ror langs kysten om til Frømændenes hjemsted Kongsøre Marinestation - Her bestemmer vi os for at fortsætte op til "Lommestenen". Inde på stranden ser vi en sten med et påmalet anker - Lige som det man ser i havne, hvor skibenes besætninger maler skibenes navne på boldværkerne, som en slags autograf.

"Anker stenen"

Kysten

.Vi ror forbi Grønlandshuse - Stranden hvor jeg mange gange har været for at dykke- Det er helt anderledes at opleve stranden fra vand siden. Inde på stranden, hvor der er et lille bådlaug sidder et par af bådejerne og nyder en eftermiddags pilsner, og nyder det dejlige vejr. Vi ror videre frem til "Lommestenen" Jeg har aldrig været her før, og jeg tror at de fleste ville få problemer med at putte "Lommestenen" i lommen - Det kræver i hvertfald en noget større lomme end jeg ville bryde mig om at have i bukserne...

Lommestenen i sigte....

Lommestenen på nært hold.

Ved Lommestenen holder vi en pause. Her er helt stille, kun lydene fra naturen trænger igennem til os - Og så vores egen snak... Bjørn giver en Zero og chokolade - Vi har bestemt os for ikke at gå i land, fordi tiden efterhånden er så fremskreden, at vi for at nå hjem inden mørket falder på, skal ro til - Så en landgang vil trække tiden for meget ud. 

 

Efter dette hvil, vender vi kajakkerne og begynder hjemsejladsen. Stik imod vores principper har vi besluttet at sejle samme vej hjem, som vi sejlede ud - I dag viser det sig, gør det nu ikke så meget, for på vej hjemover kommer tågen atter rullende og landskabet forandres totalt.

Tågen kommer snigende....

 

Bjørn i den nye...

Samtidigt bliver vandet spejlblankt - Når man ser ud over fjorden er det nærmest umuligt at se forskel på hvad der er vand, og himmel - man kan vel sige at himmel og hav stod i et.

Tågen kommer ind...

Vi ror hurtigt for ikke at risikerer at komme til at skulle navigerer hjem i mørke - Da der heller ikke er meget vind bliver farten ind imellem 2 cifret, målt i km/t. Det er en fornøjelse at strække ud - Jeg er sikker på at det også er sundt.

Solnedgang over Lammefjorden.

Da vi passerer stedet for krydset af Lammefjorden ser vi atter solen igennem skyer og dis. Det er en betagende solnedgang.

Solen er på vej ned i fjorden..

Under krydset fortsætter solen sin nedgang i fjordens vand - Og da vi atter sætter foden på stranden, hvor vi begyndte, er det lige før tusmørket har overtaget. Imens vi pakker sammen bliver det mørkt.

Det blev en rigtig dejlig eftermiddag, som vi kunne have misset, hvis vi ikke havde taget chancen og troet på solen - Disse efterårsdage kan helt klart måle sig med forår og sommer, når bare grejet er i orden!

Tal for turen Bjørn - og tillykke med den nye kajak - Jeg ser allerede frem til vores næste ekspedition.