Blakke Mølle
Dykning  Foto album  Kajaksejlads Vejrudsigt Mine Links privat  Gæstebog Forside

 

 

MALTA

Skibsvraget ROZI - 2006:

Vraget ligger på nordkysten af Malta, ved Marfa Point, på 36 meters dybde. Der er som regel god sigt, bortset fra de store stimer af fisk, som kredser omkring vraget. Vraget er "placeret" på bunden og er et rigtigt Anders And vrag. Man ankommer til vraget direkte fra kysten. En langsom nedstigning til 15 meter - Det første man ser er masten. Her blev vi mødt af de første fiske stimer, der svømmede imod os, og ligesom bød velkommen til deres hjem. En helt fantastisk oplevelse. Fra masten foretog vi den videre nedstigning til først styrehuset, og derefter til bunden af vraget. Det var mit første dyk til 35 meter, og jeg var glad for at min makker var den Divemaster, som jeg havde fulgtes med hele ugen. Mike Peakmann. Det er også Mike der står for billederne. Vi dykkede 2 gange på vraget den dag, og det første dyk blev et rigtigt uddannelsesdyk, idet det lykkedes mig at tabe den ene af mine integrerede vægtlommer. Jeg måtte derfor først signalerer problemet til Mike, og derefter lavede vi en eftersøgning. Vi fandt hurtigt vægtlommen, og ved fælles hjælp blev den genplaceret på rette plads. Alt foregik i god ro og orden, uden nogen form for panik. Tænk at skulle have lavet deko stop på 6 meter, uden vægt og med en tom letvægtsflaske - Det ville nok have været noget af en udfordring. Opstigningen foregik ved at vi svømmede mod land, via skibets store anker, og langsomt steg vi til 20 meter, og ankom til revet. Vi undersøgte revet først på 12 meter, og siden på 6 meter. Det var en rar måde at lave dekompression på - Tiden fløj af sted. Vi brød overfladen præcis, hvor vi havde planlagt, og gik i land på klipperne i god ro og orden, med 30 bar på flasken.

            Styrehuset på Rozi - Læg mærke til de mange fisk. Der er meget liv på vraget.

 Nogle bruger vraget som bolig.                                                       Rozi´s anker.